Følskue

Hvert år afholder Regionen et følskue, hvor du kan få dit føl bedømt.

Følskuet i 2019 afholdes d. 10. august 2019 på Stutteri Ask

Dagen afvikles i 2 ridehaller, en til dressurbetonede føl, og en til springbetonede føl. Finale afholdes efterfølgende i samme ridehus. Føl udtaget til finalen vises også løs i ridehuset sammen med hoppen.

Føl og hoppe vises løs i ridehuset.
Der vil samtidigt være mulighed for at få sin hoppe eksteriørkåret i forbindelse med følbedømmelsen.

Her er der også mulighed for, at få sit føl udtaget til Eliteskuet på Vilhelmsborg.

Tilmelding til følskuet foregår her

Bestilling af boks foregår her


Program og starttider vil kunne findes her

Ønsker man at læse mere om følskuet, kan flere informationer findes HER

Sådan fremviser du dit føl

- Inden du kommer ind i hallen har du mulighed for at gøre opmærksom på hvis din hoppe er bange for pisken, eller andet som vi skal tage hensyn til, så hoppen og føllet får mulighed for at vise sig bedst muligt.

- Træk ind i hallen i skridt, og følg barrieren, med føllet ud mod dommerne, og hoppen bag ved.

- Når du når ud for dommerne går du lige ned mod dem, og stiller føl og hoppe op, med føllet tættest på dommeren. Hold dog god afstand, så de har mulighed for at bedømme føllet som helhed - det må ikke komme for tæt på.

- Når dommerne siger du må slippe føllet slippes både hoppe og føl - de skal slippes samtidigt.

- Du og din hjælper går herefter over i en af øerne (markeret med bomme) i ridehuset, og venter til der bliver sagt tak - herefter må du fange hoppe og føl, samt trække ud af ridehuset.

- Du skal vente uden for ridehuset indtil holdet er færdigt, og så skal I samlet på ring til karakteristik.

- Såfremt dit føl er udtaget til finalen, så gør jer klar til det - se tidsplanen.